|
Staldkaninerne -
et kapitel for sig.
De fleste af kaninerne i stalden fik
vi, da vi købte en hel stald af vanrøgtede kaniner.
Der var rent faktisk mange flotte og fint
racetypiske dyr imellem; de var bare blevet
behandlet så dårligt, at det var svært at få øje på.
Imellem dem er en del hermeliner - 3 måtte vi
desværre aflive p.g.a. pasteurellose. Selvom vi ikke
havde dem længe, så savner vi dem stadig; det var så
synd, at de ikke kunne få et godt kaninliv her.
Resten lever dog i bedste velgående, og er blevet
nogle flotte og ikke mindst velnærede kaniner.
Vi synes, at de fortjener at blive vist frem, så her
er de.
De får hver deres lille kapitel.
Mino.
Mino kom min mand hjem med en uge før at vi skulle
flytte. Jeg vurderede, at Mino var ca. 4 uger på
det tidspunkt, så
derfor ringede jeg til stedet, hvor han kom fra og
ville have en kuldsøster eller bror. Det var der
ikke, men mor var der, så hende hentede vi næste
dag. Og da vi havde set det svineri, som den stald
var, så købte vi det hele - alle kaninerne kom
hertil. Der var 14 ialt, 10 hermeliner, 2 rex, en
løvehoved og en blanding. Dertil kom 7 unger et par
uger efter, at de var ankommet.
Mino er bare den dejligste lille kanin. Til trods
for hans dårlige start på livet, så er han det mest
tillidsfulde og nysgerrige lille væsen, som man kan
forestille sig. Han er livlig og kvik, og han vil
snakke og kæle i et væk!
Han er virkelig et mønstereksempel på en dejlig
hermelin.
Mino er nærmest hellig herhjemme - han stod længe
inde på soveværelset, men til sidst flyttede han ud
til mor Bitten i hendes løbegård. De er det kæreste
par - leger sammen, nusser hinanden osv. Så det er
Mino glad for, selvom jeg savner hans hyggelige
selskab på soveværelset.
Bitten.
Bitten er Minos mor, som vi hentede dagen efter
Mino. Bitten er en flot, meget racetypisk hermelin,
lille og vildtrød. Hun var meget sky, da vi fik
hende, men et par uger på soveværelset gjorde
underværker.
Idag bor Bitten udenfor, men hun snakker med Mino
hver dag - de deler nemlig løbegård.
Bitten er i sin tid blevet købt hos en avler; hun er
øremærket og det er ikke sket, hvor vi fik hende fra.
Aksel.
Aksel er Minos far - han er ligesom Bitten også fra
en avler og øremærket.
Aksel er også meget fin - meget flad i hovedet,
store øjne og fine, korte ører og en lille, rund
krop.
Han har desuden et dejligt, roligt temperament, og
så er han ræverød.
Aksel er nu kommet ud i haven i et stort bur med
tilhørende løbegård, hvor han går ved siden af Mino
og Bitten.
Sofie.
Sofie er helsøster til Mino, men et år ældre. Hun er
fint typisk og som snydt ud af snuden på sin mor
(Bitten). Hun er vildtrød, lidt hermelinhysterisk,
men meget sød og omgængelig.
Sofie var blevet parret inden sin ankomst her, og
gav os 5 store, flotte unger 14 dage efter
Ella.
Ella er en af Sofies unger. Hun er en smuk, jerngrå
hermelin.
Ella har arvet sin mors temperament - reserveret,
men sød og omgængelig alligevel.
Astrid.
Astrid er en anden af Sofies børn. Hun ligner mor og
mormor på en prik, og sin kuldsøster Nikoline. Hun
er en lækker lille vildtgrå hermelin.
Nikoline.
Nikoline er også en af Sofies unger, og det er
tydeligt; hun ligner sin mor meget. Hun er en
vildtgrå lille skønhed.
Alfred &
Bjarke.
Alfred og Bjarke er de to hanner fra Sofies kuld. De
er ret små, især Bjarke.
De er begge meget flotte hermeliner, men desværre
har de også vildtvoksende tænder. Bjarke er til
dyrlæge hver 4. uge i narkose og får slebet tænderne
ned - Alfred klarede sig med en enkelt gang, da han
var 9 mdr. - så holdt tænderne op med at vokse
vildt.
Men det er det værd - de er meget glade og
tillidsfulde begge to, og med et dyrlægebesøg ind
imellem kan de få et godt og rigt kaninliv her - og
det får de!
Vi holder umådelig meget af de to bitte kræ, og de
trives så fint. Og så er de smukke og vildtgrå begge
to - eneste forskel er størrelsen.
Bjarke vejer kun som voksen 730 g, og Alfred ca. 900
g.
Små og dejlige er de.
Amanda.
Amanda er en yndig, lille hermelinpige. Hun er også
meget racetypisk og flot - også øretatoveret. Amanda
er blå.
Hun gav os to meget store og flotte unger, samme dag
som Sofie. Da ungerne var 6 uger gamle, fik Amanda
pasteurella i udbrud - vi måtte fjerne ungerne, og
Amanda blev sat i behandling. Som den eneste fra den
stald tog hun godt imod behandlingen, og er idag
symptomfri. Hendes unger har ikke vist tegn på at
være smittede heller. Vi håber meget på, at Amanda
og hendes smukke børn ikke viser tegn på sygdom, og
kan vedblive at være friske og raske.
Hans &
Johanne.
Hans og Johanne er Amandas to smukke børn.
De ligner hende enormt meget begge to og er svære at
kende forskel på. De er reserverede og lidt sky,
præcis ligesom mor - og også meget fine!
Morten.
Morten er en meget glad og legesyg hermelin. Han er
sort og en ret lille kanin - han vejer kun 970 g.
Han er så lille, at han ind imellem hopper op i
høhækken og sidder.
Morten er meget livsglad og elsker at komme ud og
lege.
Oluf.
Oluf er endnu en hermelin, lille, fin og jerngrå.
Han er far til Sofies unger - Ella er jerngrå, og
det er ikke muligt uden mindst en af forældrene
bærer genet for det.
Oluf var meget sky, da han kom her, men nu er han
meget mere tillidsfuld, omend han aldrig bliver den
helt store kælekanin. Han trives rigtigt fint, og vi
er meget glade for ham
Victor.
Victor er en superdejlig dalmatiner rex. Han havde
været kælekanin, og var så blevet afleveret til det
sted, hvor vi fik ham fra. Han var på det tidspunkt
så afmagret, at man næsten kunne skære fingrene på
ryggen af ham. Han har dog formået at bevare sit
gode og meget livlige humør, og vi måtte give ham
hans egen løbegård, da han hver eneste dag var ved
at vælte hele stalden, når vi viste os derude.
Nu er han bare ved at vælte løbegården.....sammen
med Ida, som er en vildtgul rexblanding.
Gustav.
Gustav var den anden rex, som vi fik fra samme stald
som alle hermelinerne.
Han er brun zobel og en sød kanin, der kan kæles,
når der er mad. Ellers var han præget af sin triste
fortid og bliver hurtigt skræmt.
Men idag er Gustav en glad og tryg kanin, som hver
dag omkring middagstid tigger efter frugt - det
lærte han, da der et år var dejlige hindbær ved hans
løbegård. Hvad var så mere naturligt end at give dem
til ham - det gjorde vi, med det resultat at han
selvfølgelig forventede det hver dag - så nu er der
middagsgrønt hver dag...
Gustav er kommet ud at bo i et dejligt stort bur med
løbegård - så kan han selv bestemme, om han vil være
ude eller inde.
Sofus.
Sofus er en skøn sort otter løvehoved.
Da han kom, var han bange og havde bidmærker på
ryggen fra en hund.
Nu er han fin igen og er desuden blevet glad og
kælen og meget nysgerrig!
Og så blev Sofus d. 8. 3. 2008 far til et kuld
vidunderlige unger med vores Futte.
Alex.
Alex er en dværgblanding, der havde været kælekanin,
før han blev afleveret til den stald, hvor alle de
ovennævnte kaniner kommer fra.
Han er en mild og rolig kanin, som vi er meget glade
for. Alex er sort |
