|
Kaninhistorier fra den virkelige verden.
Futte & Mini.
Futte og Mini var vores 2 første kaniner.
Vi fik dem fra en misbruger på min mands daværende arbejde, og de var små - meget små! Idag ved vi, at de har været alt for unge til at blive taget fra mor, men dengang vidste vi ikke så meget om kaniner. De har været omkring 3 uger gamle, da de kom hos os.
De er begge sorte dværgblandinger, meget livlige og intelligente, og til trods for, at de var så unge, da vi fik dem og at deres mor efter sigende "ikke var rigtig klog" (ifølge ejeren), så er de de dejligste kæledyr idag.
Da de var "teenagere" var de lidt af en udfordring - de angreb os, ræsede rundt når de skulle i bur og hærgede alt omkring sig; vi kaldte dem Terminator 1 & 2.
Det er gået over forlængst, og selv om temperamentet stadig er der, så er de begge meget søde og omgængelige nu. Futtes temperament gør dog, at hun har svært ved at omgås andre kaniner - Albert og Thor er hun glad for, men resten kan hun ikke fordrage, ligesom det heller ikke er lykkedes os at finde en sød han til hende (endnu...).
Mini er ikke helt så voldsom, kun lidt småhysterisk. Hun lever lykkeligt sammen med Frede; det har hun gjort, siden Frede var "børnesikret" (læs: kastreret).
Futte og Mini vil altid have en særlig status hos os, da de var vores første kaniner.
Otto & Brunette.
Da Futte og Mini blev kønsmodne begyndte de at slås. De blev skilt ad med lynets hast, men da vi er af den opfattelse, at kaninerne har bedst af at have en artsfælle at snakke kaninsk med, så købte vi to små hankaninunger - en til hver.
De var selvfølgelig ved at blive ædt, så alle måtte skilles ad igen (ja, vores uvidenhed var stor dengang!)
Vi hyggede os med de to små nye skønheder, men da jeg måtte vaske Nuggi bagi p.g.a. lidt tynd mave, så syntes jeg nu, at han lignede de andre forneden..... Og rigtigt nok, Nuggi var en pige, og det var Brunette også! (Brunette hed Bruno oprindelig, men efter "kønsskiftet" blev det til Brunette). Så meget for dyrehandlere og deres viden....
Efter den episode besluttede jeg mig for aldrig mere at stole på mere eller mindre tvivlsomme råd fra tilfældige mennesker, så siden da har jeg tilegnet mig al den viden, som jeg kunne om kaniner selv.
Brunette er en dejlig vildtgrå hermelinblanding, meget kælen og sød. Hun har dog fået lidt af hermelinens temperament, så hun kan godt være en smule hys engang imellem; ikke overfor os, men overfor Otto - hendes "ægtefælle". Otto flytter sig så bare lidt, og så kan hun ellers være hys. De lever sammen lykkeligt også, og er også tæt knyttet til hinanden.
Otto blev vores kanin nr. 5.
Otto er bare en lille perle - han er en utrolig yndig black and tan hermelin, og meget kvik.
Otto fik vi i bytte fra den dyrehandler, som solgte os Nuggi og Brunette som hanner; han blev byttet med Brunette, men efter at jeg havde stortudet i halvandet døgn, så hentede vi Brunette igen.
Og godt for det, for idag lever Otto og Brunette sammen og har det bare dejligt.
Otto har også fået hermelintemperamentet med sig, med til trods for lidt gnækken og fægteri med forbenene, når vi gør noget, som ikke lige behager ham, så er han meget kælen og kontaktsøgende. Når han er i løbegård med Brunette og skal ind, så hopper han selv op i armene på os, når vi sætter os ned.
Frede. & Mini
Frede kom som nr. 6 hos os.
Jeg havde været hos dyrehandleren, og så den her søde kanin sidde helt stille i sit lille rustne bur. Da jeg så det tredie gang jeg var der, kunne jeg ikke holde det ud mere. Han lå samme sted som da jeg havde været der de andre gange, og buret var bare lille. Jeg spurgte, om det var en han og om alderen; det var en han, ca. 2 år gammel, og han var gratis, fordi han var voksen.
Så kom han ind under jakken og med hjem - han blev kastreret hurtigt og han og Mini faldt hurtigt for hinanden.
Frede er en sort dværgblanding, og han er bare så mild og god. Den eneste ulykke, som Frede nogensinde har lavet, var at bide telefonledningen over, mens Peter snakkede - han sad bare og kiggede med en halv ledning dinglende på hver sin side af hovedet.
Han har det bedste temperament og er helt sikkert en favorit herhjemme!
Pjuske & Nuggi.
Næste levende billede blev Pjuske.
Pjuske sad hos samme dyrehandler som Frede, og var blevet indleveret af en pige, som ikke måtte have ham mere.
Pjuske ville snakke med alle i Amagercentret, som gik forbi - han hang i buret og kiggede og snusede. På buret stod en lille seddel - der stod:
han
10 måneder
hedder Pjuske
slikker meget!
Jeg fortalte Peter om det, og d. 22. november 2004 fik jeg Pjuske som en kalendergave på forskud - jeg anede ingenting, men kom hjem og fik at vide, at jeg skulle sætte mig i sofaen og lukke øjnene, og så blev der placeret en lille papæske på mine ben. Da jeg åbnede den, kiggede Pjuske op - og så var jeg solgt!
Pjuske er en dværgblanding og han er blå/hvid japanertegnet.
Han er meget nysgerrig og ligner altid et spørgsmålstegn med ørerne i hver sin retning.
Han er rolig og kælen og har et dejligt liv sammen med Nuggi.
Nuggi er en pragtfuld lille dværgvædder, vildtgul med slør. Hun har verdens bedste temperament; hun er glad og frisk, og samtidig meget kælen og omgængelig - og smuk! Nuggi er "gift" med Pjuske, og det er et af de få par, hvor det var kærlighed ved første blik. Der har aldrig været nogen uoverensstemmelser mellem dem, og de er meget tæt knyttet til hinanden.
Oskar. & Mary
Oskar var den næste, der ankom.
Vi fik ham gennem dba fra en børnefamilie, der ikke gad ham mere. Han var ovenikøbet blevet rykket hen til en pårørende; han skulle vist bare ud hurtigt.
Forstå det, hvem der kan - Oskar er en stor, dejlig bamse, hvis største fornøjelser er mange kæl, god mad (han æder bare alt!), og så smukke søde Mary. Mary gjorde Oskar blød i knæene - han var, inden Marys ankomst, blevet præsenteret for 3 forskellige hunner; enten sloges de eller også blev de jagtet rundt af ham, for han ville bestemme! Og det går jo ikke, for hos kaniner er det damerne, der styrer showet.
Men da Mary kom, så kom der andre boller på suppen..
De første par gange i løbegård var der nogle små magtkampe med lidt nappen i nakken og løben rundt om hinanden, men da det så var overstået, så sad Mary som en rigtig prinsesse, mens Oskar hoppede rundt om hende, så ørene slaskede i alle retninger - han var helt forelsket. Og hun - ja, hun sad bare og nød at lade sig fetere. Mary er en rigtig lille dame.
Siden da har de levet meget lykkeligt sammen og er slet ikke til at skille ad.
|
Her har Futte fundet vej op i sofaen for at hygge.
Her er Nuggi gået på rov hos marsvinene....
Her hygger Otto og Brunette. Det er Otto til venstre.
Søde, Dejlige Frede.
Oskar og Mary i løbegård - det er Oskar nederst.
Nina, hvor hun har det allerbedst - i løbegård i solen.
|
