Her er søde Ingeborg godt i gang med en gulerod!


 


 

 

 

 









 


 

 

 

 

 

 

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Her er Johanne, en af Amandas store, flotte unger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Her er en meget madglad kanin, der tigger.... Victor er en flot dalmatiner rex.

 

 

 

 

 



Her er Odin; han har ikke en
gren, men en træstamme, fordi han er så stor.

Hvordan du fordrer din kanin godt.

 Du bli´r hvad Du spiser - det gør din kanin også!
Jeg synes, at det er på sin plads med et kapitel om, hvordan kaniner bør fodres.
Langt den overvejende del af de kaniner, som vi har taget ind, har været fejlernæret på en eller anden måde, og udfra gængse spørgsmål fra diverse kaninejere er det min opfattelse, at mange ikke er klar over, hvordan man bedst fodrer kaninen.

Vi har modtaget en del meget overvægtige kaniner - fælles for dem er, at de stort set ikke har bestilt andet end at sidde i et bur og glo. De fleste kom fra børnefamilier, der fodrede med Brugsens bedste gnaverguf, Asta kom fra en gård, hvor hun havde fået korn, grønt  og diverse og siddet i et bur ved siden af møddingen for sig selv i 3-4 år og bare ædt, hvad der kom ind (der var jo heller ikke andet at lave...), og Laura kom fra en avler (der har avlet kaniner i en menneskealder), hvor hun kun har fået kaninpiller, men til gengæld så mange, at hun havde ædt sin fertilitet væk - besyndelig fremgangsmåde for en avler, synes jeg. Han oplyste selv, at hun ikke kunne blive drægtig, og han mente, at hun ville have godt af lidt motion. Da vi fik hende (og Ingeborg) var hun så tung og så dårligt motorisk udviklet, at hun hoppede langsomt rundt på de stiveste kaninben, som jeg til dato har set! Hun hoppede ikke rigtigt, men nærmest stavrede rundt på stive ben; hun kunne slet ikke ræse rundt som de andre og brugte ikke hverken træstammer, huse eller andet til at hoppe op på, for det kunne hun ganske enkelt ikke. Det må være rædsomt for en kanin, som egentlig er skabt til at kunne løbe hurtigt og hoppe og springe rundt.
Idag har Laura tabt sig en del, og nu kan hun få løbeanfald i bare glæde og suse rundt i løbegården sammen med Leo - skønt at se for os!
Selvom hun er omkring 5 år og "bare" var en udtjent avlskanin, så har hun fået sin anden ungdom nu. Vi plejer at sige, at vi er sikre på, at Laura tror, at hun er død og kommet i kaninhimlen; det er i hvert fald sådan, at hun opfører sig.
Når kaninen bliver overvægtig, så er det ikke kun ekstra fedt på sidebenene - hvad der er værre er, at det også sætter sig på f.eks. leveren og i blodårerne, og det kan på sigt slå kaninen ihjel.

For både kaninens og ejerens skyld er det særdeles vigtigt, at den bliver fodret ordentligt.
Da alt, hvad jeg skriver, er henvendt til kæledyrsejere, så går jeg ud fra, at intentionen er, at kaninen skal have et så godt og langt liv som muligt, og vil man beholde sin kanin længe, så skal den have et ordentligt foder (blandt meget andet).

Kaninpiller er det, som de fleste anbefaler at fodre med som fuldfoder. De er gode der hen af, at de indeholder alt, som kaninen har brug for, og det er et ensartet foder, så de sorterer ikke noget fra.
Det, som jeg har imod kaninpiller er, at de oprindeligt er fremstillet til produktionsdyr, altså dyr, der skal opdrættes til kød- eller pelsproduktion. Sådanne dyr bliver ikke avlet til et langt liv - de skal vokse eller give god pels indenfor et relativt kort tidsinterval og skal så have foder, der tilgodeser det.
Det eneste pillefoder, som jeg har set, der er godt til kaniner (og ikke bare godt, men det bedste foder, som jeg endnu har set!), er Oxbow - det er helt optimalt i alle værdier og sammensætning - det forhandles bare ikke herhjemme, så det skal hentes i Sverige eller Norge og det er meget, meget dyrt.

Jeg synes, at der skal være noget mere for smagen og humørets skyld, og så er jeg også sikker på, at maven får lidt mere at arbejde med.
Vores fuldfoder hedder Chudleys Rabbit Royale, og vi synes, at det er et rigtigt lækkert foder. Det består bl.a. af tørrede blomster, urter, grannåle, grøntsager og andet godt, og det er sådan, at de hele blomster, grannåle osv. ligger der - det er ikke "blendet" sammen i pilleform.. Der er også flere slags piller, flager og andet i.
Vi blander havregryn i, da vores dyrlæge sagde, at der godt måtte være lidt mere havre i. I første omgang anbefalede han hel havre p.g.a. et højt fiberindhold, da der er skaller på, men da kaninerne alligevel sorterede skallerne fra, så var det iorden, at de fik havregryn istedet. Mærkeligt nok gider de ikke hel havre, men overfalder os, hvis vi kommer med havregryn.
Så det får de, og de elsker det. Jeg vover så også den antagelse, at hele nåle, blomster o.l. giver maven lidt ekstra arbejde fremfor bare piller (de bliver f.eks. opløst i vand på et øjeblik - det gør en grannål ikke!).
For god ordens skyld skal nævnes, at Rabbit Royale naturligvis indeholder passende mængder af fibre, protein m.m. for kaniner.

Kaniner skal ikke have mere, end der hurtigt er spist op. Er der rester i skålen dagen efter, skal mængden sættes ned. Kraftfoderet skal begrænses, da der skal være plads til en masse godt hø til at holde mave og tænder iorden. Får kaninen fri adgang til kraftfoder, så vil mange vælge det fremfor høet og derfor ikke få hø nok. Det kan give problemer med fordøjelsen - derfor er det vigtigt at give en afmålt mængde kraftfoder.


Kaniner er ret sarte dyr, hvad fordøjelsessystemet angår. For at holde en kaninmave iorden er det helt afgørende, at foderet indeholder fibre - masser af fibre!
Derfor er det også meget vigtigt, at kaninen altid har adgang til frisk hø. Hø er den allervigtigste bestanddel af foderet - det indeholder de gode fibre og samtidig er det med til at slibe tænderne.
Fordi kaniner er sarte i maven (og ikke kan kaste op som f.eks. hunde og katte), så skal høet være af en god kvalitet. Det må under ingen omstændigheder være muggent, fugtigt e.l. - hø må ikke støve og skal dufte godt og frisk. Støver det, er det fordi det er muggent, og det kan være fatalt for kaninen - den kan simpelthen dø af det. Er du i tvivl om kvaliteten, så smid det hellere ud.
Hø købes bedst og billigst i baller hos en landmand - det kan dog være svært at opbevare det rigtigt.
Det skal stå et tørt og fugtfrit sted og må ikke placeres på jorden - så mugner det. Køber man større partier kan det godt betale sig at lægge halm rundt om høet - det suger eventuel fugt, så høet ikke mugner, og halm er jo noget billigere, så det er mere fordelagtigt at smide nogle baller halm ud, fremfor hø.
Det bedste er at give hø i en høhæk; mange kaniner vil ikke spise høet, hvis de først har trådt rundt i det, og det er heller ikke særlig hygiejnisk. En høbold til at hænge op er også et godt alternativ - så bliver det også en aktivitet, hvor de skal kæmpe lidt for det, og de gør det gerne!

Halm er ofte brugt som strøelse (ovenpå spåner eller andet) - her er byghalm at foretrække til kaniner. De spiser nemlig også halmen, og her er byghalm det bedste for kaninmaver.

Vores kaniner får også grønt hver dag hele året.
Om sommeren plukker vi græs, mælkebøtter, kløver og skvalderkål til dem, og om vinteren køber vi gulerødder og ind imellem får de grønkål, persille, persillerod, selleri og andet kaninegnet mad.

Madskåle, drikkeflasker og trug skal naturligvis holdes rene og fri for alger, møg osv.

 

Hvor meget ?
At fodre sin kanin godt er også at give den rigtige mængde foder. Et godt foder kan jo sagtens gøre en kanin fed, hvis det gives i for store mængder eller for mager, hvis ikke der er nok.

Mængden afhænger selvfølgelig af størrelse og aktivitetsniveau. Det følgende er, hvad vores får.

Almindeligt aktive hermeliner, teddyer og løvehoveder: 1/2 dl fuldfoder samt 1/2 mellemstor gulerod eller en håndfuld græs, persille e.l.
Hermelinerne vejer mellem 900 g. og 1.3 kg.

Almindeligt aktive dværgvæddere: ca. 1/2 dl fuldfoder samt en stor håndfuld græs, persille e.l. eller ca. 100 g gulerod.
Dværgvædderne vejer mellem 1.9 og 2.3 kg

Små racer (hollænder, små blandinger): ca. 3/4 dl fuldfoder samt en mellemstor gulerod eller en stor håndfuld græs, persille e.l.
Hollænderne og blandingerne vejer omkring 3 kg.

Rexerne: den ene får 3/4 dl fuldfoder og en håndfuld grønt - han er ikke så aktiv.
Den anden får 1.5 dl fuldfoder og en stor gulerod eller 2 håndfulde grønt, da han er meget aktiv og spæner rundt, når han kan!
Vores rexkaniner vejer omkring 3 kg.


Og så er der undtagelserne:
Anton (teddy) og Marie (dværgvædder) får ca. 2 dl tilsammen, og det gør vores køkkenkaniner, Pylle (dværgvædder) og Gizmo (teddy) også. De er meget aktive allesammen og har derfor brug for mere end de fleste, så der er altid undtagelser fra reglen.

Når vi har haft unger, så har mor kanin fået fuldfoder med havregryn, alt hvad hun kunne spise, både under drægtigheden og når hun diede ungerne (samt grønt).
Ungerne begynder jo på et tidspunkt at spise mors mad, så på det tidspunkt var der fri adgang til det.
Da ungerne blev taget fra, så fik de foder ad libitum til ca. 12 - ugers alderen; herefter er det blevet trappet langsomt ned.
Mor kanin blev, efter at ungerne var væk, også blevet trappet meget langsomt ned til "normal" mængde.
For ungernes vedkommende, så har de begyndt at nippe til mors grønt - efter, at de er vænnet fra, så er har de langsomt fået deres egen portion. I små mængder til at starte med, da de små maver er sarte over for grøntfoder. Derefter kan trappes op til almindelig ration.
Det har fungeret fint for os.

Kaninguf.
Når man har kælekaniner, så sker det ind i mellem, at de lærer at tigge (gud ved hvorfor....).
Vi giver da også vores guffer engang imellem - det handler igen bare om at give dem det rigtige og ikke for meget af det!

De fleste kaninguf-produkter, som sælges i dyrehandler og deslignenede, er alene lavet, for at producenten kan tjene på det - det er dyrt, og i langt de fleste tilfælde alt for fedt og usundt for kaninen. Brug hellere pengene på noget andet.

Når vores kaniner får lidt guf, så er det som regel i form af et lille stykke rugknækbrød (ikke hvede). De er så vilde, når vi kommer med det, at de er ved at komme ud i skiver! Vi deler et stykke knækbrød til 6 kaniner, så bliver det ikke for meget.

Ellers er frugt som regel også ganske populært - mængderne skal bare være små, da der er meget sukker i frugt, og sukker er heller ikke godt for kaninmaver. Af frugt er æbler, pærer, ananas, papaya og banan fint (banan dog i endnu mindre mængder). Ananas og papaya skulle forebygge hårboller, da de indeholder fordøjelsesfremmende enzymer, så det er godt til kaniner i fæld.
Appelsiner og clementiner er også et hit, og nektariner er også "forsvundet" her.

Vindruer og rosiner må aldrig gives, da begge dele er giftige!!! Også for andre dyr end kaniner.

Andre Foderemner.
En anden rigtig god ting at fornøje kaninerne med er grene.
Vores elsker at få en gren i buret eller løbegården!
Den bliver gnavet i, slæbt rundt, kylet med (hvis de kan).
Grene er godt, både fordi det er med til at holde tænderne nede, og fordi det er en god aktivitet. Desuden spiser de fleste barken, og det er godt for maven.

Men det er med grene som med andet foder - ikke alt kan bruges.

Grene fra hyld må aldrig gives, da de er meget giftige!
Grene fra stenfrugttræer er også giftige, fordi barken indeholder blåsyre - det er f.eks. kirsebær, mirabeller og blommer.

Gode grene er grene fra æbletræer, pæretræer, bøg, pil og gran - en udførlig liste er på vej.
Dog skal med, at tax er meget giftigt, og aldrig må gives!
Det skal være grene fra usprøjtede træer, da kaniner er små dyr og sarte overfor giftstoffer.
Hverken grene eller andet foder skal indsamles langs stærkt trafikerede veje.
Kaninerne elsker grene, men det er selvsagt kun et supplement til det almindelige foder.
 



 



 
 

 

 

Copyright © KaninAsylet v./ Anne og Peter Jacobsen.          WebDesign af: KjiDesign